KATEGORI


STIFTELSEN NYTT OSEBERGSKIP


RSS RSS Nyhetsfeed 


FACEBOOK




BILDEDAGBOK




EMNEORD




SISTE INNLEGG





ARKIV





KATEGORIER






21.10.11 22:25

Spanteplacering

- PUBLISERT AV Stiftelsen nytt Osebergskip 

Nyheter 

../innovaeditor/assets/admin/spanteplasering2.jpg
Oseberg skibet er på mange måder et spændende  skip. De gælder f.eks de mange dekorationer med billedskærer arbejdet som skipet er meget kendt for.  

Skrevet av Thomas Finderup.


En anden detalje som er meget speciel for skibet er klamperne. Spanterne er ikke som det er kendt fra skipe i nyere tid sat fast til plankerne med trenagler men surret fast til plankerne med hvalbarder.

Klamper er nogle klodser der sidder på indre siden af plankerne.  Planke og klamper er hugget ud af et og samme stykke træ. Klampen er 38 mm høj og bevirker at planken her er mere end den dobbelt tykkelse af hvad den ville have været uden klampe.



En meget tidkrævende og material forbrugende detalje.

Klampen der sidder på langs af plankens indvendige overflade har to huller på 17 mm igennem disse surres spantet, der har tilsvarende huller på sin underside.

Vi havde havde fra starten regnet med at disse huller skulle bores med et skebor umiddelbart efter at planken var monteret.  Men hvor skulle klamperne sidde? I første omgang havde vi regnet med at med at alle spanter skulle ligge vinkelret  tvæt skips og i lod på kølen.  På denne måde havde det været rimelig enkelt at forudse hvor klamperne skulle placeres på plankenrne og dermed også hullerne. 

Problemet med Oseberg skipet er bare at der ikke er noget som er lavet efter stringente retnings linier.

Det gælder også spanterne. De ligger ikke vinkelret på kølen  og de står ikke i lod.

Vi kunne have valgt at forenkle dette billed og placeret alle spant efter enkelte retningslinier, men det ville blive et helt andet skip. Det ville fortælle en helt forkert historie om Oseberg.

Vi  har derfor valgt at vi vil prøve  at placere spanterne i rekonstruktionen på samme udiciplinerede måde som originalen. Vi kan sikkeret ikke efterlinge det 100 %.  Det vil kræve det helt samme skæve træer som de har brugt. Men vi kan prøve at bygge efter samme  metode, hvor det tilsyneladende er det enkelte spant emne‘s facon der har været med til at bestemme den endelige udformning af klamperne.

Vi tror vikingerne har lavet klamperne med betydelig  overlængde . Klamperne er så først hugget af på længde, efter at det tilhørende spant er blevet placeret i båden.  Først efter denne endelige afkortning er det så muligt at bore hullerne. 

Vores næste udfordring var derefte at finde ud af hvordan vikingerne kunne bore hullerne . 

Hvis de havde boret dem hver gang en planke var monteret t ville det ikke være noget problem. For på den måde vil håndtaget på skeboret  være oven over plankens overkant og man kan således dreje håndtaget ubesværet rundt. 



Hvis de oven for liggende planker er monteret inden hullerne i klamperne er boret kan man ikke dreje det T-formede håndtag rundt.

Vi har grublet en del over denne detalje. Vi  har enda tænkt på om de kunne have rejst spanterne først . På den måde ville de jo være helt sikker på hvor klamperne skulle sidde. Det virker dog helt usandsynligt.

Vi har derfor eksperimenteret med forskellige bortyper og håndtag til disse. Skeboret kan således monteres med et rundt håndtag . Naver boret er en anden mulighed.



Vi laver derfor klamperne med så meget overlængde at spanterne kan placeres på den samme uregelmæssige måde som de var i orginal skipet.





     

 



KOMMENTARER


[ skrevet av , 21.10.11 23:48 ]

Surringsklampene er nok laget med både overlengde OG overhøyde, nettopp for å kunne ha tilstrekkelige justeringsmuligheter når spantene skulle settes inn. Med nok å gå på kunne bordene trolig til en viss grad prefabrikeres før skipet ble bygd, noe som igjen tillot at bordene kunne grovhugges på et annet sted og deretter fraktes til plassen der skipet ble bygd. En kan se dette som en tidlig rasjonalisering, som tillot delvis desentralisering av byggeprosessen og reduserte volumet av råmaterialer som skulle transporteres. Likevel var det kanskje ikke nok, da rasjonaliseringspresset i skipsbyggingen må ha skutt fart utover i vikingtiden. Kanskje er det en direkte årsak til at de raffinerte surringsklampene ble forkastet til fordel for slette bord, som i stedet måtte penetreres med trenagler, hundrevis i tallet på større skip som kunne gi lekkasje, råte og sjømark. Slette bord gav også tettere flater mellom bordgang og spant, som med manglende uttørking trolig var mer råteutsatt en de luftige surrede spantene som hvilte på opphøyde klamper (egentlig "klakker"?). Etter mitt syn er surringsklampene på ingen måte en primitiv byggemåte, men representerer et høydepunkt innen den norrøne maritime teknologien!

reply


[ skrevet av anne berg-nilssen, 31.10.11 19:44 ]

Ikke rart det ble dyrt og tok mye skog - det blir veldig mye "avskjær" på en planke...

reply


[ skrevet av Ole Kristian Vinje, 18.11.11 17:13 ]

Hei, de brukte sikkert et "stenalderbor" - et bor uten dreiehåndtak, men istedenfor et lite løst håndtak/blokk som lot en presse boret med mens det roterte. Rotasjonen ble gjort med den andre hånden ved hjelp av en liten bue med en streng som var slått rundt boret. På denne måten kan boret være kort og bli rotert med en sagende bevegelse. Skjæret på boret er mye mindre grovt enn de vanlige håndbor, men hastigheten på rotasjonen veier opp for dette. Denne teknikken har vært brukt siden stenalderen for både å gjøre opp ild og å lage huller i stenemner o.l.
Mvh. OK Vinje

reply


[ skrevet av thomas finderup, 12.12.11 22:14 ]

Vi har et buebor men de egner sig bedst til mindre dimensioner bor. Der findes dog etnologiske eksempler på buebor med større dimensioner bor, men da må de betjenes af 3 mand. Noget det der ikke er praktisk muligt i denne situation.

Nej jeg ser heller ikke på klamperne som primitive, men de er megte tids krevende og materiale krevende. Jeg tror ikke at klampe konstruktionen giver problemer med optørring af spanterne.

reply


[ skrevet av Aleksey, 24.03.12 13:45 ]

God dag! Jeg er veldig interessert i rekonstruksjon av vikingskip. Jeg gleder meg til slutten av byggingen. Prosjektet er veldig interessant og gir mulighet til å bli kjent med historien om vikingene i vår moderne tid. Jeg vil gjerne deltar i rekonstruksjon men har ingen mulighet til det.
Mine venner og jeg delta i gjenoppbyggingen av vikingene og ønsker å organisere et prosjekt for å bygge en liten båt prosjekt Gokstad. Fortell oss hva er fuktighet eik brukes i konstruksjonen. Hvor mye skal være tørr eik? Våt eik er ikke egnet for rekonstruksjon av vikingskip? Takk på forhånd for svar. Hilsen.

reply


[ skrevet av thomas finderup, 06.04.14 23:16 ]

Eiken skal være helt frisk

reply


[ skrevet av Hein van Greevenbroek, 23.09.14 20:16 ]

Hei Thomas, her i Øystese er det bygdt ein replica av ein av dei eldaste båtfunn i norden: Halsnøybåten. Han som bygde båten, Knut Sørnes, eksperimenterte med glodhet jarn og konstrerte eit redskap til det foremålet som han brukte til å laga desse hull i klamper. Rett nok ikkje i eik av dykkar dimensjoner. Kanskje artig å undersøkje Osebergskipet på brannspor akkurat på klampene.

reply


[ skrevet av Julian Seddon, 22.11.16 09:19 ]

1. Hva slags type materiale ble brukt i seilet og på båten.
2. Hvordan ble de lange stammene delt inn i planker?
3. Hva slags bolter/nagler ble brukt på skipene?
4. Hva er det som holder båten vanntett?
5. Var alle vikingskipene klinkbygd?
6. Hvordan har den norsk skogen utviklet seg fra vikingtiden til i dag?

reply


ditt navn*

din epost adresse*

kommentarer*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

verifiseringskode*
 
kommentar notat